fbpx

Permanent Makeup

I klinikken behandles der udelukkende med verdens førende pigmenter, dette er pigmenter fra LaBina® og Permablend.

LaBinas pigmenter indeholder IKKE alkohol eller parabener, og sikrer derved en langt mere behagelig og skånsom behandling.

 

Årsagen til at man ofte tilsætter alkohol til cremer og pigmenter er den steriliserende virkning, som alkoholen har på de øvrige ingredienser.

Ulempen ved at bruge det i pigmenter til permanent makeup er imidlertid, at alkoholen brænder huden, hvilket følgeligt medfører et ubehag for kunden, samt en væsentlig længere helingsproces.

 

Hos LaBina er alkoholen udskiftet med Novoxx, som er et steriliserende stof, der oftest bruges i medicinalindustrien. Det er en smule dyrere end alkohol, men meget sundere for både kunde og behandler. Det pågældende stof steriliserer pigmentet ligesom alkoholen gør, men du slipper for alle ulemperne og generne, inkl. den kendsgerning, at alkohol fordamper over tid.

 

I LaBina’s Organiske Pigmenterer er alle råvarer analyseret af godkendte laboratorier mod mere end 60 forskellige parametre, før de anvendes første gang. De er også kontrolleret for overholdelse af lovkrav og anbefalinger.
 

Pigmenterne indeholder IKKE cadmium, chromat, kviksølv, selen, tellur, thallium, uran eller opløselige bariumforbindelser. Alle værdier for antimon, arsen, barium sulfat, bly, chrom og zink, er under de anbefalede værdier i Det Europæiske Råds resolution.

 

Permablend er verdens førende pigmenter indenfor premium permanent makeup. Permablend blev grundlagt i 2014 og har siden taget hele verden med storm. 

Med over 50 farver, specielle farver og korrigerings farver, sikres det at resultatet af farvetonen altid vil passe perfekt til dig. Permablend pigmenterne fremstilles i USA, er veganske og ikke testet på dyr.

 

Alle pigmenterne overholder fremtidige EU regler og lovgivning som vil blive indført i mange lande, her iblandt Danmark.

 


Priser findes under Behandlinger & Priser

 

FØR BEHANDLING

Hvis du har bestilt tid til at få lavet permanent makeup på læberne, så er det meget vigtigt at du tre uger før behandlingen begynder at bruge en plejende og fugtgivende læbepomade, dagligt – hvis du ikke har en, så kan de købes i klinikken, i matas eller på apoteket. Yderligere er det meget vigtigt at du dagen før din læbe behandling bruger en lip scrub, så alle døde hudceller fjernes. Disse forberedende steps er afgørende for dit endelige resultat. Du kan med fordel købe en bedøvelsescreme på apoteket (emla eller tapin), og smøre på læberne inden du kører hjemmefra, men der bedøves også i klinikken.

Ved permanent makeup som eyeliner og vippefortætning er det vigtigt at du på forhånd har fjernet eventuelle eyelashes extensions.

Ved permanent makeup på bryn er forberedelse ikke nødvendigt.

UNDER BEHANDLING

Når du skal behandles i klinikken anbefales det at du kommer i god tid, så du kan slappe lidt af inden behandlingen.

Jeg vil starte med at rense og desinficere din hud, hvorefter der påføres en creme som beroliger området som skal behandles. Mens cremen virker (15 min.) udfylder du en samtykkeerklæring som bekræfter din beslutning om at få lavet permanent makeup behandling.

Når cremen fjernes bliver vi enige om form og farve. Formen optegnes således at du visuelt kan se og godkende det inden behandlingen går i gang.

Så går vi i gang med behandlingen hvor vi arbejder de organiske pigmenter ind i hudens midterste lag. Selve behandlingen tager ca 50 minutter – har du brug for en pause undervejs er der selvfølgelig også tid til det.

Gennem hele behandlingen fortæller og forklarer jeg om hvad jeg laver, således at du kan følge med i hvad der sker undervejs.

EFTER BEHANDLING

Ved behandling i klinikken får du som afslutning påført et plejende efterbehandlings produkt, som vil berolige huden og hjælpe til at reducere rødme og irritation, samt give dig den bedste helingsproces. Du vejledes herefter grundigt hvordan du efterplejer hjemme.

Det behandlede område heler i løbet af 7-10 dage.

Det anbefales at undgå solbadning/solarie, træning og badning i klorvand 14 dage efter behandlingen.

VEDLIGEHOLD

For at vedligeholde din behandling og bibeholde det bedst mulige resultat, anbefales det at du bruger den plejende efterbehandlings salve 1-2 gange om dagen (i 7 dage), herved holdes huden blød og fugtet, og du får den bedste helingsproces – og det vil gøre en kæmpe forskel på resultatet.

Den plejende efterbehandlings salve får du med hjem efter din første permanent makeup behandling.

Har du efterfølgende behov for en ekstra salve, så kan denne købes i klinikken.

HOLDBARHED

Resultatet af behandlingen vil holde op til 3 år – afhængig af hvordan din hud tager imod farven.

Ved genbehandling efter ca et år vil du kunne øge varigheden af resultatet.

Du kan med fordel forlænge holdbarheden af din behandling ved brug af de rette plejeprodukter.